Til alle musikglade børn samt forældre
Vi har i musikafdelingen arbejdet på højtryk for at få alle de tilmeldte bands sat på et fast ugentligt tidspunkt! Det er hvert år et stort puslespil at få det hele til at gå op. Og specielt i år har der været meget stor tilslutning – det varmer jo to gamle musikhjerter; vi tror på musik giver glade børn…:-) Det er ikke alle der har fået tildelt et tidspunkt endnu – og der sker jo også det, at med de nye skoleskemaer efter sommerferien starter vi næsten forfra med at få alle passet ind. Men i midt august skulle det hele gerne køre. Og vi gør alt for at alle kan få en tid der passer med deres mange andre aktiviteter ved siden af klubben. Mange har fået leget med instrumenterne i musiklokalerne og glæder sig til at komme rigtig i gang. Vi har pt ca 30 bands tilmeldt! Derfor lige denne info til børn og forældre omkring proceduren med tilmeldte bands ….. Vi glæder os til at se jer efter sommerferien i musiklokalerne!
Stig og Morten