Hej😎

Med pinsen i ryggen, tager vi hul på en lidt kort uge 22. Denne uge er jo ikke hvilken som helst uge, men ugen hvor vi tager i mod en masse nye klubbørn.🏃‍♀️🏃

De nuværende tredje klasser, som om ganske kort tid rykker op i fjerde klasse, vil nemlig gøre deres indtog i klubben på torsdag d.1.6.23.

Vi kan ikke understrege nok, hvor meget vi glæder os til, at I kommer myldrende fra skole. Spændte og fuld af forventninger til jeres kommende klubliv. Vi i klubben, vil gøre vores ypperste for at leve op til alle jeres forventninger.

Så tillad os at præsenterer os:

Stig: Klubkoordinator og musikansvarlig.

Mathias: Musikansvarlig/computer.

Kolja: IT/ computeransvarlig.

Naja: Atelier/kreativansvarlig.

Regitze: Kanin/dyreansvarlig.

Christina: Café/køkken

Michael: Café/køkken/salen/ og aula skribent.

Disse ansvarsområder, eller “titler” om I vil, bør give et overblik over de voksnes kerneområder, men forvent også aktiviteter/begivenheder, hvor vi slår os sammen på kryds og tværs, og laver alt fra fjollede “pop op konkurrencer”, sjove turneringer, fejring af højtider, div. lege osv. 

Klubstart:

Mange af jer har jo allerede været på besøg hos os, og har måske allerede gjort jer forestillinger om, hvad I vil kaste jer over når det bliver torsdag. Klubben og dens rammer har jo rigtigt meget at byde på, og for nogle vil det være et stort “tag selv bord” af muligheder, som de vil kaste sig over som glubske løver – det er jo bare fantastisk.

Andre har brug for lidt hjælp/støtte, både hvad angår overgangen fra Sfo til klub, men også til at overskue de forskellige muligheder og tilbud, som i starten kan virke overvældende. Vi vil selvfølgelig stå klar med råd, hjælp og vejledning.

Vores erfaring viser dog os, at langt de fleste børn, relativt hurtigt finder fodfeste, og bliver trygge i deres nye fritidsramme.😅

For jer “nye forældre” er det jo også en ny start, og der kan helt naturligt snige sig en usikkerhed ind i forbindelse med jeres børns opstart og overgang fra Sfo til klub, og der vi jo selvfølgelig stå til rådighed, hvis I har brug for en snak om jeres bekymring eller noget, der undrer jer.

Så velkommen til alle nye børn og forældre🤩

Gladsaxekortet:

Husk at få anskaffet et Gladsaxekort, da det er eneste gyldige betalingsmiddel til klubbens café og dagens ret.

benyt følgende link⬇️

Gladsaxekortet – Betalingskort

Klubbens hjemmeside:

Besøg med fordel vores hjemmeside for informationer om bl.a. lukkedage, ferier etc.

benyt følgende link⬇️

Kontakt | K l u b 1 4 4

Farvel til 6 årgang🖐😥

Det er også en vemodig uge vi tager hul på, vi skal nemlig tage afsked med vores sjette klasser, og det kommer til at gøre nas!😢

Men hvor har det været nogle skønne år vi har haft sammen i klubben. I har været fantastiske, og sammen har vi haft mange glade og sjove stunder. Dem og jer vil vi aldrig glemme🤗

Vi ønsker jer alt mulig held og lykke i fremtiden🙏

Knus fra os i klubben.🥰

Det var ordene for denne uge. De bar præg af både en velkomst og en afsked og knap så meget om de forskellige aktiviteter, som klubben byder på. Det vil I kunne forvente en kort beskrivelse af i fremtidige nyhedsbreve.

Så endnu engang velkommen, vi glæder os helt fjollet til at se jer alle sammen 😍

Kærlig hilsen

Klub 144🥰

Menu uge 22:

Mandag: Lukket⛔

Tirsdag: Kartoffel/porresuppe🥣

Onsdag. Pastasalat m. pesto🍝

Torsdag: Tunsalat på rugbrød🐟🥗

Fredag: Biksemad🐄🥔