Hej😎

Først vil vi gerne have lov til at sige tak til alle de nye børn, som startede i sidste uge. Det har været en udsøgt fornøjelse at tage i mod jer, se jeres glade smil, og se jer myldre rundt i klubben. I har taget os med storm, og vi glæder os til at tilbringe de næste tre år sammen med jer. Så endnu engang velkommen🙏

Vi tager igen fat i en forkortet uge i klubben, en uge som vil være badet i solskin og lune temperaturer.

Nedenstående bør give et overblik over nogle ugens muligheder i klubben.⬇️ 

Computerrummet:💻

Onsdag er der “Stumble Guys” turnering.

Torsdag er der E-sport og CS go for de ældste børn.

Fredag er der pokemon ekspedition.

Kaniner:🐰

Der vil i denne uge blive åbnet op for en “kanin-venteliste”

På torsdag er der dyremøde for “gamle dyrebørn”, som i øvrigt skal betale i denne uge, hvis de vil forsætte med at have kanin.

Kan man ikke få nok af kaniner i klubben, ja så har vi sørme fire virkelig nuttede kaninunger🐇til salg, altså til privat eje, kom frisk😅

Musik:🎶

Der skal øves til sommerfest og til vilde vulkaner, desuden vil der være opstart for nye tredje klasses bands.

Atelier:🎨

Der afholdes et “krea-møde” på onsdag, hvor hjælperne fra fjerde klasse, præsenteres for de nye klubbørn.

Udeliv:🌳

Vi vil altid forsøge at trække børnene med udenfor, især med det vejr vi har for tiden. Bål, boldspil, fange/gemmelege, stylter osv. kan rigtig meget, men der går rygter om, at det på onsdag vil være en god ide at medbringe skiftetøj, da nogle af de voksne kan finde på at sprøjte med vand💦

Tilmelding til sommerferieugerne:✔️

Tilmelding til de enkelte uger i sommerferien foregår i caféen i klubben, hvor vi har sådan en dejlig gammeldags analogmappe, som giver os et godt overblik. Husk at vi i ferier har en åbningstid fra kl. 09.00-16.00.☀️

(uge 30 holder vi lukket⛔)

Sommerfest🌞

Husk klubbens sommerfest d.22.6, fra kl.16-20, hvor vi slå dørene op til en stor omgang fælleshygge.

Der er ingen tilmelding til arrangementet, så man dukker bare op, og finder en ledig græsplet, folder et tæppe ud, og nyder sin egen medbragte mad i bedste picnic stil. 

Vi tænder op i bålet, og sørger for, at der er rigeligt med snobrødsdej, til dem som bare elsker at bage et primitivt brød på pind, alt imens røgen får øjnene til at svie.👀😭

Nogle af klubbens mange  bands vil, på skift, give den gas fra scenen indenfor i klubben, og sørge for at underholdningen er i top.🎸🎵

Udenfor vil der være et overdådigt kagebord.🍰 Alle herlighederne på dette bord, er en del af “den store kagedyst” hvor alle som har lyst til at bidrage med et mesterværk, skal melde sig til i klubbens café hurtigst muligt.

Der vil til lejligheden være udpeget et meget kompetent dommerpanel, som vil kåre en heldig og dygtig vinder.

Når konkurrencen er slut, vil alle kagerne ende, hvor alle kager bør ende, i vores maver😋

Håber at ovenstående⬆️giver et overblik over ugen, og så glæder vi os bare helt fjollet til at se jer🤪😍

Med kærlig hilsen

Klub 144🥰

Menu uge 23:

Mandag: Lukket⛔

Tirsdag: Pasta m. karrystegt kylling.

Onsdag: Koldskål m. kammerjunker.

Torsdag: Pølser m. brød på grillen.

Fredag: Kyllingefrikadeller m. rødkål og agurkesalat på rugbrød.