Eventyr om barnet som lod sig overtale:

Der var engang et mellemtrins barn, som af uvisse årsager, altid gik direkte hjem efter skole.

Den prioritering forstod barnets klassekammerater ikke en klap af. De kørte nemlig i klub, hvor de sammen legede, pjattede, spiste dejlig mad, udforskede skoven omkring klubben og udefoldede sig både musikalsk og kreativt.

De andre børn spurgte ofte barnet: Hvorfor tager du ikke med hen i klubben?  Hvortil barnet svarede: Jeg har hørt, at det er lidt kedeligt!

De andre børn kiggede måbende og undrende på hinanden, og sagde så i kor, “hvem i alverden har bildt dig det ind?” –

Det kunne barnet ikke komme med et klart svar på, men sagde blot, at det var noget, barnet havde hørt.

Hvor har du hørt det henne, spurgte de andre børn så igen i kor?- Det vidste barnet heller ikke, men svarede: Rundt omkring, men begyndte i samme øjeblik at tvivle på, om man nu også skulle tro på alt man det, man hører.

Hvorfor tager du ikke med os andre i klub i dag, og ser for dig selv, vi lover dig, at det er sjovt. Du kan lave alle mulige sjove ting, og de voksne er virkelig søde og skøre, men også omsorgsfulde og hjælpsomme.

Barnet stod og vippede på tæerne, mens tankerne kørte rundt i hovedet, for det var jo ofte ret kedeligt bare at tage hjem alene, for barnet savnede jo sommetider også at være en del af et fællesskab, og tale og grine med jævnaldrene børn, i et trygt, velfunderet og udviklende pædagogisk-miljø, hvor børns trivsel og velbefindende altid har den højeste prioritet.

Pludselig tændtes en indre glød af mod, og alt gav pludselig mere mening. Barnet strålede, og sagde med glædestårer i øjnene til sine klassekammerater:

Det kan da godt være, at jeg skulle give den der klub en chance, og lave min egen fortælling. Hvad er det værste der kan ske?

Den beslutning var en kæmpe lettelse og noget af det bedste, som var sket for barnet i lang, lang tid.

En pludselig, uforklarlig og intens varme bredte sig nu i hele kroppen, og et kæmpe smil tiltvang sig plads i det før så udtryksløse ansigt.

Alle klassekammeraterne jublede og krammede hinanden, og der blev uddelt ‘High fives’ på kryds og tværs.

De gik nu alle arm i arm, og syngende mod klubben, og barnet smilte fra øre til øre, og følte sig i hvert fald for en stund, som verdens lykkeligste barn.

Tip Tap Tønde

Så kan klubdagen begynde😘

Det var ordene for denne uge, kom frisk i klub, vi glæder os helt eventyrligt til at se jer🤩

Kærlig hilsen

Klub 144