Kære forældre og børn

Velkommen til uge 4 i klubben, vi vil lige fremhæve nogle begivenheder som venter i en ikke så fjern fremtid. Vi har desuden og som sædvanligt, vedhæftet en ugeplan for ugen. ⬇️

Bioaften🎬

Naja og Michael holder dørene åbne i klubben fra kl. 17 -19.30,  tirsdag d.28.1, da vi afholder bio-aften og viser filmen “Big Hero 6” . Det er en sjov og spændende Disney film fra 2015. Vi serverer en omgang spaghetti med kødsovs, samt popcorn og saftevand. Det koster 35 kroner at deltage og tilmelding foregår i klubbens café, kom frisk🤗

Fastelavn:👺

Mandag d.3.3.25, afholder vi en kæmpe fastelavnsfest fra kl.15-17. Der vil traditionen tro, være tøndeslagning for de forskellige årgange, kåringer af de mest kreative og iøjefaldende udklædninger. Der vil desuden diverse konkurrencer, samt lækker forplejning, bl.a. i form af fastelavnsboller og varm kakao med flødeskum. Så kom og giv den fuld gas, det er 100%være gratis😍

Lalandia tur💦

Så skal badetøjet findes frem, tiden til den store Lalandia tur nærmer sig og traditionen tro, skal man være rimelig vaks ved havelågen for at få plads. Der er nemlig et begrænset antal billetter på 45 stk. Tilmeldingen starter nu og vi understreger, at man altså først er tilmeldt når man har betalt i klubbens café med sit Gladsaxekort. Man kan ikke ringe og tilmelde sit barn, eller spærre pladser, det kræver fysisk fremmøde!

Turen er fortrinsvis for 6 klasser(gruppe1),  de har tilmeldings deadline mandag d.3.2.25. Skulle det ikke lykkes at fylde pladserne ud med 6 klasser, så tager vi fat i interesserede fra 5 klasserne(gruppe2) og 4 klasserne(gruppe3).

Til det formål opretter vi en venteliste, hvor man kan være heldig at komme med, hvis tilslutningen fra gruppe 1 er sløj.

Turen foregår lørdag d. 3.5.25  kl.08.00 og vi forventer at være hjemme igen kl. ca. kl.17, husk penge til mad og drikke. prisen er 450 kroner og dækker bus frem og tilbage og indgang. (se evt. flere detaljer på vores hjemmeside, der er et link i bunden⬇️)

Gallafest💃🕺Ny dato!

Da vi har en stor gruppe børn fra 6a og 6 b på Stengård skole, som ikke kan deltage pga. af fodboldlejr, flyttes Gallafesten til tirsdag d.27.5.25.

Så d. 27.5.25 afholder vi en stor afslutnings/ Gallafest for alle vores 6 klasser. Vi vil nemlig gerne have lov at sige ordentlig farvel, med en kæmpe fest!

Festen starter kl. 17.30 og slutter kl. 20.30 og vi sørger for flotte kulørte børnedrinks, pizza, guf og chips. Vi vil desuden sørge for at musikken dunker derudaf og fylder floor, og krydrer med det sejeste lysshow, Det bliver en fest!🥳 og det er helt gratis at deltage😛Det eneste vi forventer er, at alle tilmelder sig i klubbens café, og at de på dagen, møder op i det festtøj som de har det bedst i.

Vinterferien:

Kære forældre, husk at man SKAL tilmelde sine børn på Aula, hvis de kommer i klub i uge 7. 

Velkommen i klubben, vi glæder os helt rundt på gulvet til at se jer🤪

Nyttige links:⬇️

K l u b 1 4 4 | Fritids/skoleklub

Portal

Kærlig hilsen

Skole Klubben 144

Menu uge 4

Mandag: Kyllingefrikadeller m. tzatziki

Tirsdag: Tunsalat på lunt kuvertbrød

Onsdag: Bagte kartofler m. salat og dressing

Torsdag: Spaghetti m. kødsovs

Fredag: Tomatsuppe m. flute