Norgestur aflyst

Grundet sikkerhedsproblemer omkring kørslen til Norge, har vi valgt at aflyse turen.

Stærk frost og lukkede veje, samt en anbefaling fra Norge om ikke at kører, har betydet, at vi valgte at aflyse turen i 11 time. Vi er opmærksomme på, at vores bands forståeligt nok er skuffede, men vi prioriterer altid sikkerheden omkring medlemmerne, når vi er på tur, og går aldrig på kompromis med denne. Vi er som altid meget bevidste om, at det er et stort ansvar vi varetager – især på ture mm.

Vi arbejder på højtryk for at arrangere et alternativ i nærmeste fremtid (Ålborg) og er lige nu i dialog med festivalens styregruppe om muligheden for at deltage.

Alle rejsepenge refunderes naturligvis.

Såfremt der måtte være spørgsmål kontakt venligst Lau.

God weekend

Lau

TROLDEUNGEN

I er inviteret til at se teaterstykket Troldeungen der bliver opført den 15. december kl. 15.00 i klubben for alle medlemmer,  familier og andre klubber i området.
Vi har øvet en masse og glæder os rigtig meget til at vise jer eventyret om trolden Trille der mod sin vilje skal bo hos en menneske familie, hvordan det går og hvordan det hele ender må I komme og se selv 😀

Vi glæder os til at se jer,

Hilsen
Sarah og drama-pigerne

JuleBingo

På onsdag den. 1 december kl.15.00 er der julebingo i klub 144. Alle kan deltage og det er gratis. Der vil være varm kakao med flødeskum, derudover kan der købes æbleskiver i cafeen til en billig penge.

Der er flotte præmier til vinderne 😉

Hohohoho

vi ses i klub 144

Tirsdag, onsdag, torsdag er der fodboldturnering i klub144. Det er dejligt at se så mange tilmeldte, vi glæder os til at få nogle hyggelige timer sammen på trods af vejret….:)

parken

Nisserne har været på spil og sørget for en gratis tur til Parken, for dem der har deltaget i Turneringen.Vi skal se FCK mod Esbjerg og i alle har fået udleveret en seddel omkring turen.

Husk varmt tøj og penge til mad og drikke !!!    OBS Klubben betaler indgangen.

FCK lilleesbjerg lille

MVH

Karina.

Velkommen til Karina

Hej klub 144 🙂

karina

Jeg hedder Karina Johansen og er merit studerende.

Jeg er i gang med at tage en professionsbacherlor – uddannelse

Fra Københavns pædagogseminarium.

Og skal være hos jer i 3 mdr.

Jeg er 35 år, mor til to drenge på 7 og 11 år.

I min fritid spiller jeg håndbold,

og holder meget af at male og lave kreative ting.

Min erfaring ligger i alderen 0-6 år.

Når jeg ikke er fuldtids studerende arbejder jeg i Børnehuset Egeparken og der jeg har sammenlagt været der i 9 år.

Jeg ser frem til at tilbringe min praktik i klub 144, at møde en masse nye børn og voksne, og lære jer bedre at kende.

Hvad er børnene i klubben optaget af? Og hvorfor?

Jeg håber at jeg kan bidrage med noget og lære jer en masse, og omvendt.

Hvem ved, det kan være på længere sigt at ældre børn er mit fremtidige arbejdsområde, det vil tiden vise?

Med venlig hilsen Karina Merit studerende 🙂

Fritids/skoleklub