Uge 15

Hej😎

Vi glæder os til endnu en dejlig uge sammen med en masse skønne børn. Vi opfordrer forældre hvis børn ikke benytter klubben regelmæssigt, til at tage en snak derhjemme om ikke det kunne være en god ide, at bruge klubben lidt mere:) Det beriger og udvikler – vi siger det bare😉

Herunder kan I få et glimt af, hvad den kommende uge og den nærmeste fremtid bl.a. byder på.⬇️

Musik:

Der spilles og synges så det halve kunne være nok, men det er det ikke🤪 Så den står på fuld skrue i øvelokalerne med Stig og Mathias.

Mountainbiketur🚵

På torsdag kl.14.30 er det op på jernhesten. Kolja og undertegnede tager alle de børn,  som har lyst, med på en sjov og udfordrende cykeltur – Bagsværd sø rundt, husk hjelm!

Vi forventer at være tilbage i klubben senest kl. 16.30.

Forårskoncert:🎵

Torsdag d. 11.4 afholder vi årets første (mini)forårskoncert, hvor alle bands fyrer den af fra vores legendariske scene i klub 144.

Forældre og familiemedlemmer er mere end velkomne🤗 Det foregår i tidsrummet 15.30-16.30.

Pigehyggeaften for 5 årgang:👧

Den 25.4 fra kl. 17-20 inviterer Naja og Regitze til en formidabel hyggeaften for alle piger fra 5 årgang. Programmet for denne magiske aften er endnu ikke helt færdigt, men I kan forvente en aften med mad, hygge, leg og en hørm af neglelak.

Tilmelding foregår i klubbens café.

Prisen er 50 kroner. Kom så 5. klasses piger, der er masser af pladser🥰

Fodboldturnering:

D.24.4.24 afholder vi en kæmpe og længe efterspurgt ” Five a side”(5 spillere på hvert hold) fodboldturnering, på klubbens fodboldbane.

I kan allerede nu begynde at tilmelde jeres hold. Det gør i ved at henvende jer i caféen. Der er deadline for tilmelding mandag d. 22.4.24.

Flere detaljer følger, som vi nærmer os denne spænende dag😛

Kaninhuset:

Dyremøde på tirsdag kl. 14.30. Der vil desuden blive hygget omkring bålet.

Atalier:

Så er det den tid på året, hvor atalieret skal have en stor overhaling. Der skal ryddes op og smides ud, så hvis du stadig har ting liggende, så er der deadline for afhentning senest 30.4.24.

Der bliver dog holdt åbent, og det vil stadigt være muligt at udfolde sine kreative evner😚

Det var ordene for denne gang, og husk at et klubbarn, er et rigt barn😉

Vi glæder os i øvrigt helt tosset til at se jer😍

Kærlig hilsen

Klub 144🥰 

Menu uge 15

Mandag: Toast

Tirsdag: Tomatsuppe med suppehorn

Onsdag: Kyllingespyd med salat og dressing

Torsdag: Pastasalat

Fredag: Koldskål med kammerjunker

Uge 14

Gæk gæk gæk

påsken er nu væk

over sten og stub

afsted til jeres klub🙏

Hej igen allesammen, vi håber at I har haft en dejlig og batteriopladende ferie, og nu er friske på at vende tilbage i klubben.

Vi er nemlig mere end klar, og står med åbne arme, for at tage imod jer.

Vi går nemlig et super spændende forår i møde, med et hav af tilbud og muligheder for udfordrende og givende samvær,

se bare herunder, hvad som er i vente⬇️

Forårskoncert:🎵

Torsdag d. 11.4 afholder vi årets første (mini)koncert, hvor alle bands fyrer den af fra vores legendariske scene i klub 144.

Forældre og familiemedlemmer er mere end velkomne🤗 Det foregår i tidsrummet 16-16.30.

Pigehyggeaften for 5 årgang:👧

Den 25.4 fra kl. 17-20 inviterer Naja og Regitze til en formidabel hyggeaften for alle piger fra 5 årgang. Programmet for denne magiske aften er endnu ikke helt færdigt, men I kan forvente en aften med mad, hygge, leg og en hørm af neglelak.

Tilmelding foregår i klubbens café.

Prisen er endnu ikke fastlagt, men forvent en pris på 25-50 kroner.

Atelier:🎨

Påskepyntekassen er gemt væk til næste år, og gækkebrevene er formodentlig nu blevet gættet😉 Nu er det fedtsten, som er det nye sort, kom forbi atelieret, og form fantasifulde figurer og motiver i fedtsten. Det er super sjovt og udfordrende.

Computerrummet:💻

Der kommer selvfølgelig fuld smæk på, med diverse turneringer i bl.a. Fortnite.

På fredag lukker vi dog rummet af kl.14.30, og med Kolja i spidsen, tager vi på den vildeste pokemon jagt, kom frisk med opladede telefoner, der skal nakkes nogle Pokemons😅

Kaninhuset:🐰

Efter påskeferien skal kaninerne have ekstra meget opmærksomhed, de har savnet jer meget, og trænger til en kæmpe krammer og noget seriøst nusseri.🥰

Royal Run:👑🏃

Der er nu kun 6 træningsdage tilbage, inden det royale løb i maj, så kridt løbeskoene og se, om I kan følge med Stig, han er blevet lynhurtig!🏃‍♀️

Udeliv:🎋

På onsdag laver Michael dejlig suppe på bål, og (jeg) vil desuden finde snobrødspindene frem fra skuret, og lave en stor portion dej, som skal ristes over den sagte ild🔥

Hockeystavene er også fundet frem, så der skal spilles den turnering som jeg “skylder” Det bliver på torsdag kl. 15.00.

Der er lavet en del hold, men vi kan sagtens være flere!

I Næste uge vil Kolja og Michael, arrangerer en MTB-tur(Mountainbike) rundt om Bagsværd sø, så spænd hjelmen, smør cykelkæden og justér bremserne, det bliver en fed tur. Kom frisk.🚴

Hvis vi kigger lidt længere frem i kalenderen, så nærmer muligheden for at starte Paddleboard-sejllas sig.

Stig, Mathias og Michael vil være de “drivende😜kræfter i denne elskede aktivitet. 

Vi skal nok skrive ud til jer når vi starter op. Vi er som sagt tidligere, underlagt nogle skrappe, men helt rimlige og forståelige regler, i forhold til vind og vejrforhold.🌞

Ja som I kan se, venter der mange spændende dage og uger med masser af tilbud som I kan glæde jer til.

Men husk også, at det er helt legalt og helt på sin plads, at bare komme og hænge ud, få en snak med en voksen over en kop te, eller tage et spil kort eller skak.

Klubben er jeres fristed og åndehul, og vi elsker når I er hos os🥰

Så velkommen i klubben, vi glæder os helt rundt på gulvet til at se jer😍

Kærlig hilsen

Klub 144🥰

Menu uge 14

Mandag: Lukket

Tirsdag: Toast

Onsdag: Grønsagssuppe m. kød/melboller på bål

Torsdag: Dürum med kyllingekebab salat, chili og dressing

Fredag: Pasta m. stegt kylling og pesto

Skoleklubben 144 holder åbent i påsken:)

Kære medlemmer og forældre.

Husk! At vi kun holder åbent mandag og tirsdag fra kl. 9.00-16.00 i påsken. Vi åbner klubben igen tirsdag d.2 April. I skal også huske madpakke, jer der kommer i klub, da køkkenet ikke har normalt åbent i de to dage. Hvis i har dyr i klubben, så husk at aftale med Regitze, hvem der passer dem i Påsken.:) Har du husket at tilmelde dig de to dage på aula, hvis du kommer?

I ønskes alle en rigtig god påske, når i kommer dertil:)

Påske hilsen Personalet.

Hej😎

Vi vil gerne starte med en beklagelse!😥

Vi er nemlig oprigtigt kede af, at vi var nød til at holde klubben lukket  torsdag/fredag grundet den vandskade som ramte os.😌
Den vandlednings-sprængning, som forvandlede hele vores kælder/computerrum til en tro kopi af Bagsværd svømmehal – minus rutchebanen, gav os desværre ikke andre muligheder.
Vi er dog næsten helt oppe og beatet igen, så kom frisk i klub, vi står klar med åbne arme🤗
 
Udeliv:🌳
På onsdag  kl.14.30 afholder vi en kæmpe Hockeyturnering, på vores legendariske udendørsbane. Der skal som udgangspunkt spilles kampe af to gange 5 minutter, alt afhængigt af, hvor mange hold som deltager. Så begynd allerede i dag at snakke med andre, om de kunne være interesseret i at være på hold (vi skal nok hjælpe med at lave hold, hvis nogle har svært ved det).
Finalen spilles over to gange 7 min, og der er naturligvis en lækker præmie på højkant🤩
 
Bingo på torsdag:
Vi prøver lige igen, sidste torsdag satte en kælder-tsunami en brat stopper for arrangementet, så på torsdag er der kæmpe bingo-dag med lækre præmier, fed stemning og brændende kærlighed på menuen, det bliver en fest!🎉
 
Computerrummet:
Selv om computerrummet var hårdt ramt i sidste uge, vil vi igen slå dørene op til rummet, som vil køre på næsten 100%.
E-sport for 6. klasserne på torsdag.
Atalier:
Påskepynt og hækling står øverst på menukortet, så kom forbi og hyg med Naja og en masse andre børn.
 
Kaninhuset:
Dyrehygge og bål på tirsdag, ellers en skøn uge sammen med de nuttede kræ.🐰
 
Royal Run:
Stig løber med alle de løbe interesserede på mandag kl.15.00, kom frisk🏃‍♀️ 
 
Musik:
De mange timers sang og musik i øvelokalet, skal nu vises frem for et publikum. Så kære børn og forældre, skriv datoen d. 11.4.24 bag øret, der afholder vi nemlig en påskekoncert.🐣🎶 
Hold øje med detaljerne her på Aula, og på vores hjemmeside: K l u b 1 4 4 | Fritids/skoleklub
 
Fodbold:
Vores fodboldbane er stadig meget våd efter det meget nedbør, og vi er lidt påpasselige med at løbe rundt på den pt, af hensyn til banens beskaffenhed. Vi vil dog så snart at den er blevet mere tør, igangsætte både kampe og turneringer.⚽
 
Så velkommen i klubben, vi glæder os helt tosset til at se jer😍
 
Kærlig hilsen
Klub 144🥰
 
Menu uge 11:
 
Mandag: Hotdogs🌭
Tirsdag: Toast🍞
Onsdag: Bagte kartofler med salat og dressing🥔
Torsdag: Brændende kærlighed🥓🥔
Fredag: Chili con carne🌶
 

 

Kære forældre

Der er blevet arbejdet hele dagen i klubben, og kælderen er blevet tømt for vand, og vi har igen fået rindende vand ind og gang i toiletterne, så vi holder åbent som sædvanligt i morgen fredag – minus kælderen, den skal først affugtes.

Mvh.

Thomas Willer

Faglig Leder

Kære forældre

Der er i nat sprunget et vandrør i klub 144, det betyder at vores kælder er oversvømmet, og vi står uden vand. Der er gang i oprydningsarbejdet – men det kommer til at tage et par dage før vi er tilbage på fuldt program.

Derfor bliver der kun holdt nødåbent i dag og i morgen. Vi har ingen vand, ingen toiletter og kan ikke lave mad. Hvis ens barn kan tage hjem selv, eller lave hjemmeaftaler med kammerater, så vil det lette. Hvis man har børn som har brug for et tilbud, så tag kontakt til undertegnede enten her på aula eller på tlf (27 28 91 12), så finder vi løsninger.

mvh.

Thomas Willer

Faglig Leder

Hej😎

Så blev det en realitet, foråret er ankommet, og med sig bringer det lys og lunere dage, skønt!

Niveauet for skribentens vrøvl og nonsens kan i denne periode, have en stigende tendens, som bør tages med et grand salt, sænkede skuldre og en god portion overbærenhed.

Eksperter fra ind-og udland, har i øvrigt for længst kastet håndklædet i ringen, og siger samme stemmende, om så de fik et hundrede år mere, virker det helt og aldeles usandsynligt, at kunne finde bare et minimum af fornuft, samt en flig af forståelse af manden og alt hans vrøvl.

Nedenstående⬇️ giver i øvrigt på ingen måde et overblik over ugens aktiviteter, snarere tvært i mod.

Så det er nok bedst, hvis man bare møder op, og med egne øjne konstaterer, hvilke fortræffeligheder klubben byder på.

(Anbefales på det kraftigste)

Torsdags-Bingo

På torsdag, spiller vi et ordentlig slag Bingo, og det vil I bare ikke gå glip af!-

Der vil være lækre præmier på højkant og stemningen vil være elektrisk⚡

Vi starter kl.14.30 og giver den fuld gas frem til kl. 16.30, så kom frisk!

(Det er sandt😀)

Atalier:🎨

Påsken er lige om hjørnet, og som Naja siger, så laver pynten jo ikke sig selv. Så hvad med at overraske familien med noget sjovt og kreativt påskepynt, som kan pryde påskebordet og vinduskarmen hos mormor eller onkel Henning.

Det vil med garanti blive modtaget med både ros og savlfremkaldende påskeæg.🐣

Marts er desuden international-hæklemåned, det vil Naja gerne markere og vil derfor lære fra sig, til dem som kunne være interesseret, så kom forbi og lær det gamle og smukke  håndværk.

(Det er sandt😀)

Kaninerne:🐰

Er blevet solgt og erstattet af et bassin med opdrættet kælelaks, og bare lige til en orientering, så svømmer de mod uret i ulige uger.

Regitze udtaler i en kort kommentar til et komplet ukendt og ligegyldigt medie, at når man først har lært dem at kende,  fremstår de faktisk ret nuttede, giv dem en chance siger hun, og lover i mellem to vejrtrækninger, at man over tid vænner sig til lugten. 🐟😷

(Det er gas🤪)

Computerrummet:💻

Er blevet nedlagt og omdannet til et yoga studio, og vil i denne uge danne rammen for fælles-refleksion, udstrækning og sjælefordybelse. I vil lære at trække vejret på 12 og 24🥴 og Kolja vil undervejs recitere søvndyssende lyde, fra den store hvalsangbog , Namaste🙏🐋

(Det er gas🤪)

Musik:🎶

For at imødekomme gentagende ønsker fra den alternative musikscene, vil Stig og Mathias forlange, at børnene i de forskellige bands, udelukkende benytter følgende instrumenter:

Didgeridoo, Rumsterstang og kazoo. De har af uvisse årsager, og alt for længe overset, ja måske ligefrem nægtet disse instrumenters berettigelse, men det er slut nu!

Kom frisk og husk høreværn.😲

(Det er gas🤪)

Udeliv:🌳

Afholdes hele ugen indenfor🧐

(Det er gas🤪)

Royal Run:👑🏃

For at forfine løbeteknikken, inden sommerens RR-deltagelse, vil løbe-Guru Stig, AKA: “Geparden fra Holbæk” introducere “Run and Sleep”, hvor man ganske rigtig som ordet hentyder, sover mens man løber.🏃‍♀️😴

Det er en videreudvikling af hans store succes “Sleep while working” som han igennem tiden, har høstet utallige roser og anerkendelse for.

Husk at det er hver mandag kl. 15.00, og det er en fordel at møde træt op!😴

(Det er gas😅)

Åbent hus: 🏠

Onsdag d. 6.3.24 i tidsrummet fra  kl.15.30-16.30 holder vi åbent hus for alle kommende klubbørn og deres forældre.

Vi glæder os til at tage imod en masse nysgerrige børn og voksne, og præsenterer dem for vores fantastiske klub. Vi serverer  kaffe og te til de voksne og bålsuppe til børnene.

( Den her er altså god nok😀)

Tak for opmærksomheden, og modtag en oprigtig og ærlig undskyldning, for mængden af pladder og vås, det stak lidt af!

Vi glæder os dog stadig helt fjollet til at se jer🤪 

Kærlig hilsen

Klub 144🥰

Menu uge 10:

Mandag: Hjemmelavet pizza

Tirsdag: Toast

Onsdag: Kartoffelporresuppe(På bål)

Torsdag: Hjemmebagte boller med smør/syltetøj

Fredag: Wokret med kylling og kokosmælkSe mindre

Hej😎

Velkommen til en skøn og dejlig uge i klubben. En uge, som med garanti bliver virkelig hyggelig og sjov!

Hvordan kan vi vide det- spørger I?

Det kan ikke være anderledes, når så mange skønne børn og voksne er samlet i den smukkeste villa ved Bagsværd sø.

Udeliv:🌳

Vi begynder at skrue mere op for udendørsaktiviteterne, nu da foråret står for døren.

På onsdag vil der blive lavet dejlig tomatsuppe på bålet i vores smukke have.

Udendørsaktiviteterne kan desuden være:

Evo-Tech, som er et laserspil, hvor man kæmper mod hinanden i hold.

Ture omkring Bagsværd sø på Mountainbike 🚵

Bål mad hver uge (med mindre at det tisser ned)🔥

Påskeharer-jagt i skoven er blevet en skøn tradition, og i år er ingen undtagelse.🐇

Crazy udeliv- er som navnet hentyder, helt Crazy! Det kan være udendørskonkurrencer, som med garanti ikke findes på OL programmet, men tager sit udgangspunkt i de voksenes krøllede hjerner. Forvent noget tosset og skørt🤪

Computerrummet:💻

Kæmpe Fortnite turnering på onsdag. Kolja har lovet at sætte en lækker præmie på højkant.

Royal Run:👑🏃‍♀️

Så er det i dag (og hver mandag fremadrettet), at vores elskede og højt respekterede løbe-guru Stig, Aka: “Geparden fra Holbæk”, starter forårstræningen op, med henblik på deltagelse i årets Royal-Run. Det foregår som sagt hver mandag kl. 15.00.

Åbent hus:🏠

Onsdag d. 6.3.24 i tidsrummet fra  kl.15.30-16.30 holder vi åbent hus for alle kommende klubbørn og deres forældre.

Vi glæder os til at tage imod en masse nysgerrige børn og voksne, og præsenterer dem for vores fantastiske klub. Vi serverer  kaffe og te til de voksne og bålsuppe til børnene.

LAN-Party:💻🎉

Fredag d.22.3.24 afholder Kolja og Mathias LAN-party for 5. og 6. klasserne fra kl. 15-23. Der er stadig få pladser tilbage, så kom frisk det koster 95 kroner inkl. pizza og præmier.

Kaninhuset:🐰

Dyremøde og bålhygge på tirsdag, kom frisk. 

Atalier:🎨

Påsken nærmer sig, så nu skal der produceres påskepynt i hysteriske mængder.

Så hop op til Naja og bliv inspireret i atalierets hyggelige rammer, og lav de fineste æg og påskekyllinger i farvet karton med fjer og hele molevitten.

Så hop ombord, færgen sejler om få minutter- og vi må lige slå fast med syvtommersøm, at vi glæder os helt rundt på gulvet til at se jer i klubben🤩

Kærlig hilsen

Klub 144🥰

Menu uge 9:

Mandag: Kyllingeburger

Tirsdag: Toast

Onsdag: Tomatsuppe m. kuvertbrød (På bål)

Torsdag: Risengrød

Fredag: Spaghetti Cabonára 

Fritids/skoleklub